Brug din by under coronakrisen: Disse ting kan du lave i din by

Byen slumrer. Men hvad kan du egentlig stadig foretage dig, mens samfundet kører på lavt blus, og meget er lukket ned? GreenMobility guider dig til 9 ting, som du stadig kan bruge en GreenMobility bil til under coronakrisen.

For mange har den seneste tid været en overvældende omstilling af hverdagen. Vi tyr til nye rutiner og får tiden til at gå med helt nye oplevelser, både inde og ude. Når byen er lukket ned, går det op for os, hvor meget vi bruger den til hverdag, og hvilke ting vi savner at lave under coronakrisen. Den lokale stamcafé, at låne en god bog på biblioteket, gå i biografen, at sludre med vennerne over en øl eller måske noget helte femte.

Måske spørger du dig selv, ligesom mange andre i øjeblikket, hvad du får ud af denne ret anderledes tid. Hvordan bruger du tiden bedst, hvis du har fået mere af den? Eller hvad vil du fylde de små pauser med, hvis du har fået endnu mere travlt?

En tiltrængt pause og nye projekter

For mange er coronakrisen en slags retræte: en tiltrængt pause, hvor man kan lade batterierne op, få ryddet op i hjemmet eller gå i gang med det projekt, man altid har drømt om. Man har mulighed for at genopdage de ting, der i virkeligheden betyder noget for en. Og genopdage de ting, man måske ikke var klar over, at man kan bruge byen til, selvom den slumrer og kører på lavt blus.

Onsdag d. 15. april genåbnede de fleste institutioner, børnehaver og skoler for de mindste elever. Fra 20. april åbnede også frisører, massører og tatovører. Alligevel er det kun en lille start på en gradvis åbning af samfundet igen. Byen slumrer stadig, og storcentre, restauranter, biografer og barer holdet lukket. Ja, er det overhovedet noget, der holder åbent, tænker du måske? Vi har samlet en liste med ting, du kan lave i din by under coronakrisen og samtidig holde afstand.

1. Overrask ungerne efter skole – hent take-away is sammen

Hvis du er blandt de mange, der har hjemmepasset børnene under coronakrisen samtidig med, at du selv har arbejdet, er det sikkert med blandede følelser, at børnene nu igen skal i skole. “Skøøøøønt!”, tænker du, for nu kan du endelig få arbejdet koncentreret igen. Men fik I nu også udnyttet den specielle tid sammen, som man måske aldrig får igen, tænker du måske også? Der er heldigvis masser af muligheder for at skabe flere kvalitetsøjeblikke med børnene. Efter en lang skoledag kan lysten til is være stor, så overrask dem f.eks. med en tur til isbutikken – både Paradis, Ismageriet, Munchies og mange flere holder åbent for take-away is, hvor du med fordel kan bestille online for at undgå for meget tid i butikken.

2. Kør ud og vinterbad og få clearet hovedet

Det kan af og til stadig virke surrealistisk, at vi lige nu befinder os i en tid, hvor samfundet er lukket ned, og vi mest opholder os inden døre. Hvis du er ved at få indekuller, kan et koldt gys gennem kroppen virke opfriskende og få dig til at tænke klart igen. Hvis du ikke selv har en bil til rådighed, kan du nemt tage en GreenMobility bil ud til havet for at tage en hurtig dukkert en tidlig hverdagsmorgen. Du vil helt sikkert føle dig frisk til dagen – og måske glemme alt om coronakrisen for en kort stund.

3. Find gemte skatte i din by med Geocaching

Rundt omkring i din by ligger der skjulte skatte og venter på at blive gravet op. Med sportsgrenen Geocaching kan du gå på skattejagt i naturen ved at følge en GPS-modtager og nogle koordinator for at finde frem til de forskellige skjulte ting. Hvis du vil prøve Geocaching, kan du følge Naturstyrelsens retningslinjer her: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/aktiviteter/geocaching/

4. Gør haven eller altanen klar til de lunere dage

Foråret er den perfekte årstid til at gøre havemøblerne, haven eller altanen klar til de lunere dage. Selvom storcentrene stadig har lukket, er der åbent hos planteskolerne, i Bauhaus og Silvan, hvor der er god plads til at gå rundt uden at være for tæt på andre mennesker. Her kan du få fat i noget træolie til havemøblerne, noget sandpapir til at slibe dem ned og nogle nye planter og blomster til dine bede og krukker.

5. Bliv frivillig og handl ind for én, der ikke selv kan

Selvom samfundet gradvist åbner, er der stadig mange syge, ældre og udsatte, der må blive inden døre. For at mindske risikoen for at blive smittet med Covid-19, har mange brug for hjælp til at handle, gå på apoteket eller få luftet sin hund. Har du ekstra tid i hverdagen, kan du melde dig som frivillig via Røde Kors og handle ind for ældre og syge. Du kan sagtens bruge en GreenMobility bil til at handle ind, hvis du eksempelvis skal handle ind for flere på samme tid.

6. Afprøv din bys udendørs træningsfaciliteter

Der er ingen mulighed for at fællessvede i fitnesscentrene i øjeblikket. De holder stadig lukket, men du kan i stedet udnytte muligheden for at træne helt for dig selv i den friske luft. Der findes mange udendørs træningsanlæg rundt omkring i din by, hvor du kan få pulsen op. Og så kan du samtidig afprøve dit hjemmelavede træningsprogram eller følge en af de mange hjemmetrænings-programmer, som både kæderne FitnessWorld eller Arca har lavet. Du kan finde din nærmeste træningspavillion på Træningspavillonens hjemmeside.

7. Trænger sommerhuset eller kolonihavehuset til en kærlig hånd?

Måske er det tid til at udskifte møblerne, få malet badeværelset eller ordnet haven i sommerhuset eller kolonihavehuset. Hvis du er en af dem, der har fået lidt ekstra tid, og gør-det-selv-projekter står højt på to-do listen hos dig, kan coronakrisen være en unik mulighed for at gøre drømme til virkelighed. Når sommeren kommer, og hvis grænserne stadig er lukket, vil du helt sikkert takke dig selv for den tid, du brugte i sommerhuset på at gøre det klar til en god sommerferie. Du kan nemt forudbestille en GreenMobility bil her eller bruge vores døgnleje.

8. Aflever tøj og sko i en genbrugscontainer nær dig

Har coronakrisen givet dig mere tid til at få styr på hjemmet og ryddet ud i nogle ting? I genbrugscontainerne rundt omkring i byen kan du aflevere tøj, sko, tasker, bælter, duge og linned, som du ikke længere bruger. Saml det i en pose og luk den tæt, så tøjet ikke bliver vådt eller beskidt. Du kan finde en genbrugscontainer nær dig her: https://www.rodekors.dk/genbrug/genbrugsbutikker/toejcontainer

9. Pluk-selv-blomster og overrask en bekendt med en hjemmelavet buket

Vi savner vores familie og venner, og hvad glæder ikke mere i hverdagen end en uventet hilsen og lidt smukt til spisebordet? Pluk-selv-blomstermarkerne findes over hele landet, eksempelvis på Selinevej på Amager. Her kan du, ofte kvit og frit, plukke farverige blomster og lave din egen buket. Hvis du ikke selv har en bil til rådighed og gerne vil undgå offentlig transport, kan du nemt tage en GreenMobility bil ud til en blomstermark og samle lidt friske blomster, for eksempel til én du savner.

Hvis du har brug for en bil til nogle af ovenstående ting under coronakrisen, kan du nemt finde en tilgængelig GreenMobility bil i appen. Appen kan downloades lige nedenfor til både Android og IOS.